|
For romantikerne er der ingen skarpe grænser mellem kunst, liv og erkendelse. Kunsten er en del af tilværelsens uendelige skabelsesproces, og bevidstheden er gennem poesien forbundet med kosmos. I begyndelsen af det 19. århundrede udløser den romantiske vision en artistisk energi af hidtil usete dimensioner. Men den afsætter også et virkelighedsproblem, der gennemarbejdes i de enkelte kunstværk...
|